fredag den 30. december 2011

Chocolate madness!

Jeg har haft det for vildt her i juledagene! Jeg har rigtigt lavet godter... Juleaften ville jeg prøve mig med raw and mores opskrift på chokolade med krystal og mint, og det blev vildt godt! Min morfar må heller ikke få sukker, så ville lave lidt til os. Jeg nøjedes med en halv portion, som var rigeligt(lidt mere end dobbelt af det på billedet)

Ingredienser:
160 g kokosolie
80 g kakaosmør
3 dl kakaopulver
1¾ dl mesquite
1¾ dl lucuma
2 spsk granatæblepulver (undlod jeg)
3 spsk agavenektar
2 dl morbær
1¾ dl kakaonibs (nøjedes med det halve)
2 spsk crystal manna (undlod jeg)
12 dråber pebermynteolie (behøvede kun 4 til den halve portion)


I tirsdags gik jeg så amok igen... Grundopskriften af den forrige, og igen kun den halve. Jeg ville prøve at lave chokolade - uden chokolade, hvilket endte ud i nogle lucuma/mesquite "karameller"... Lidt spøjst! Smager fint, men en anden gang skal der dobbelt op på agaven heri :-) jeg har puttet små stykker tørret vandmelon i, de skulle bare have været i lidt større stykker så de kunne smages ordentligt.
En anden del af portionen blev til flotte chokoladehjerter. Nogle fyldte jeg med ristede mandel splitter, nogle med tørrede jordbær og nogle med morbær.
Så lavede jeg chokoladefrøer med kokos og blåbærfyld, inspiration fra Mjuuugly med jordbær og kokos:) jeg nøjedes med at blende blåbærrene og blande dem med kokosmelet. Resten af fyldet rørte jeg i den resterende chokolade, fyldte ekstra kokosmel i og lavede en stor chokoladeblomst, det var den bedste af dem alle! Så den nåede jeg også at spise før jeg fik taget billeder af resterne her idag;) Hvad der var ekstra nice, var at udover alt dette, var der en ok skål at gøre ren! Jeg har haft det for vildt.

mandag den 26. december 2011

Nyt lir og ringe i vandet

Hej Trini! Jeg snakkede lige med Dorthe i brugsen sidste dag, som vi købte vores mynter af, og jeg lægger lige link til hende her. Tingen er, at vi jo endelig har skaffet os en luxus machine til vores raw food køkken! Grønsagerne bliver simpelthen så smukke. I maskinen kan vi kan lave pasta og vi har købt den på rawandmore.dk, og den er egentligt ikke grim, selvom den ikke er af stål eller sådan :) Der hører tre udskiftelige blade med, en som et mandolinjern til tynde skiver, og to som kan skære grønsagerne julienne - tykke og tynde. Den gør det rigtig godt med gulerødder og squash, og maskinen har ingen tegn på at den overbelastes - den knaser ikke eller noget som helst og bladene er gode og skarpe. Vi skal snart have testet rødbeder og pastinak, her squash med quorn og salat.
Dorthe, du spurgte desuden til vores yndlings rawbøger. Trine fandt to rigtig gode bøger på biblioteket, som min mor og jeg også er blevet helt glade for! Den ene "Glød og glæde med raw food" af Vibeke Amdisen, den anden "Salig blanding" af Renée Voltaire, hvem man også har kunne købe produkter af i Det Grønne Hjørne. Begge bøger er spækket med flotte billeder, så super inspirerende. De indeholder begge en god fordeling af både hovedretter og desserter. Renée's er ikke fuldstændig raw, men det er egentligt rart så man ikke bliver fuldstændig fanatisk i hovedet:)

mandag den 19. december 2011

Soft Guerilla

Billederne nedenunder er taget i forbindelse med temaerne 'Guerilla Gardening' og 'Yarn Bombing' til CUT Magazine.


En fin lyserød isbombe!

Billederne er fra www.ignant.de/

søndag den 18. december 2011

Egyptisk fast food

Jeg advarer mod uappetitlige billeder!;)

Vores tur til Egypten bød desværre ikke på nogle vilde kulinariske oplevelser, og det var faktisk overraskende svært at opspore lokal mad, på steder hvor man også turde at gå ind både i forhold til menneskene og deres indstilling, men også i forhold til at vi ikke skulle blive syge af de fremmede bakterier. Men i Kairo fik vi prøvet egyptisk fast food, det er et super klamt billede det ved jeg! Men sådan var det. Jeg fik dolma - ris/tomat rullet med kål udenom. Og ris i peberfrugter, og ris i squash.

I Luxor kom vi ind at spise lokalt, vældig lokalt! I bymidten af den "lille" by på godt 300.000 mennesker fandt vi er hjørne, der så mistænkeligt ud, men nogenlunde. Nu gad vi ikke at gå mere. I disken lå der kofta(lam), falafler, spøjse oksekøds bøffer og lam i sovs i flere varianter. Det var vi ikke lige til. Her falafler med ris/nudler og salat. To personer for 25 egyptiske pund, det svarer til 25 kroner. Det fremgår ikke rigtigt af billedet synes jeg, hvor "uhumsk" det var (i forhold til danske standarter!), men det smagte faktisk udemærket. Dog turde vi ikke supplere med salt fra det åbne kar, men det blev skyllet ned med en cola for at slå eventuelle bakterier ihjel, og så var den god - cheers!
Jeg har faktisk kun taget billeder af den klamme og grimme mad, NICE! Men ja, det var det der var nyt... Den sidste dag i Luxor spiste vi på en ellers ret pæn restaurant, med skøn udsigt til Nilen. Det kørte desværre bare ikke helt for dem med grillen og jeg glemte at bestille ris istedet for fritter. Jeg ville gerne prøve at smage den slags kød de spiser, så jeg tog en grillet mix tallerken med kebab, kofta, lam og kylling. Jeg konkluderer igen, at lam bare ikke er mig! Så jeg var heller ikke klar på koftaen, og desværre heller ikke på den kebab der. Now I know for sure!

Blåbærtarteletter



Hey Trini, nu ryger billedet altså lige op alligevel. Disse tarteletter er så gode, hyggelige og nemme. Original opskrif af Caroline selvfølgelig.

Min bund består af godt 2 dl mandler og lidt paranødder, 1 spsk kokosolie, 4 dadler og en smule salt. Altsammen blendet og puttet i forme.

Fyld af 2 dl blåbær blandet med vaniljecreme (blendet) bestående af 3 modne bananer, 2 tsk. vaniljepulver, 2 spsk. lecitingranulat og evt. lidt vand.

torsdag den 8. december 2011

Raw goji-orange trifli med blåbær

Madklub torsdag den 8. december.

Nuvel. Vi fik også testet en opskrift på goji-orange trifli som jeg fik i et nyhedsbrev fra rawandmore pigerne. Lækker lækker dessert! Den bestod af tørrede abrikoser, gojibær og appelsinsaft. Ovenpå en super god knas af paranødder og mandler, abrikoser, kakaonibs, kakaopulver og mesquite. Ganske fornuftigt! Og du har nu umådelig meget ret i, at det ligner tomatsovs... Herligheden toppet med blåbær.


2 appelsiner
4 dl tørrede abrikoser
1 dl gojibær
1½ dl paranødder
3 spsk kakaonibs
2 spsk kakaopulver
2 spsk mesquite
2 spsk agavenektar eller honning
reven skal af 1 appelsin

Pres appelsinerne og udblød 3 dl af abrikoserne og alle gojibærene i appelsinsaften et par timer. Blend derefter de 3 dl abrikoser, gojibær og saft sammen og kom det i trifliglas. Resten af abrikoserne finthakkes i food processoren sammen med paranødder, kakaonibs, kakaopulver og mesquite, hvorefter det drysses på abrikos/appelsin-mosen. Der toppes med agavenektar eller honning og reven appelsinskal.

Selleriburger 2nd edition, med spinat og karryfyld; Gulerod, pastinak og æble + estragondressing


Madklub torsdag den 8. december.

Idag var menuen simpel, bestående af selleriburger, veggie style. Det var let, og blev lækkert! Dog lige et par justeringer... Det er vigtigt at krydre "selleribollerne"! Evt. ved at krydre æggemassen. Til en anden gang skal vi også være obs på at give sellerien nok tid på panden, sådan så de rent faktisk er bløde nok, og ikke halv rå, det er der lige bid nok i!! Vores estragon dressing blev rigtig god, og lidt peberrodsagtigt, faktisk! Det har vi helt fået smag for... Den stod især godt til karry-rodfrugtsblandingen, som fik et godt twist sammen med æblet. Flot og godt, kort og godt - succes!

Selleribund med sesam, karry blanding af pastinak, gulerod og æble. Dertil spinat og estragondressing. Original opskrift fundet her.

Ingredienser til 4 stk:
8 skiver knoldselleri, ca 1 cm tykke
100 g gulerod
100 g pastinak
1 stort madæble
1 æg
sesamfrø
karry
olie til stegning

Dressing:
1 dl soya yoghurt
1 lille spsk dijonsennep
1 tsk tørret estragon
1 tsk honning
salt og peber

      Skræl knoldselleri, gulerod og pastinak. Skær knoldselleri i 1 cm tykke skiver og skær dem til så de er lige store i diameter (stik evt. cirkel ud med udstikkerring). Vend selleriskiverne i sammenpisket æg og herefter i sesamfrø. Steg dem gyldne i olie. Skær gulerod og pastinak i tern på 1x1 cm og sauter dem på pande (uden at tage farve) til de er møre. Skræl æblet og fjern kernehus. Skær æblet i tern på 1x1 cm.
      Vend terningerne i karry og kom dem på panden med rodfrugterne de sidste 2 minutter. Bland cremefraiche med hakket estragon, dijonsennep, akaciehonning, estragoneddike og smag til med salt og peber.
Selleriburgeren samles således; 1 skive ristet selleri derefter spinatblade, rodfrugtblandingen, en smule dressing efter behov og til slut en skive ristet sesam-selleri som top.

onsdag den 7. december 2011

AGE og aging

Hey Trini. Jeg faldt over noget ret interessant for lidt tid siden. Jeg har lånt en bog af Helena Nyblom som hedder "Livsenergi - anti-aging, kost og hormonbalance" og jeg fandt et ret godt argument for at spise raw food, eller i hvert fald mad som ikke er stegt, ristet eller grillet og for at spise så man holder blodsukkeret stabilt.

Helena fortæller om stoffet AGE(advanced glycation end product) som dannes i kroppen dels ved højt blodsukker, men som også kan tilføres udefra. Det igennem fødevarer som steges, ristes eller grilles ved høje temperaturer sådan så det får den pæne brune farve. AGE dannes også ved tilberedning over lang tid ved lav temperatur. Dette er en af grundende til at næsten alt fastfood indeholder AGE, men også f.eks. ristede kaffebønner. Fødevarer med mange hurtigere kulhydrater og fedt øger tilførslen af AGE.

Grunden til at AGE er så usundt for kroppen, er at stoffet danner frie iltradikaler hvorved der opstår inflammation. De frie iltradikaler forhindrer, så vidt jeg har forstået, cellernes fornyelse og kan skabe celleforandringer fordi de meget gerne vil koble sig på andre af kroppens stoffer.

Helena konkluderer altså at det er bedre at tilberede mad ved kogning og dampning, og hvis det endelig er, ved forsigtig stegning.

Synes det var lidt motiverende at læse!

Raw after eight kage

Her i weekenden havde vi familiebesøg og jeg ville forsøge mig med en kage bestemt til lejligheden... Havde endnu ikke forsøgt mig med Carolines flotte After eight kage, men det har jeg så nu! Synes kagen blev vellykket, cremen var dog lidt svær at lave i en almindelig blender som kræver vand. Så i første omgang var kagen ikke grøn, fordi den ikke kunne hakke myntebladene helt fint. Så røg der lidt æble/grønkålsjuice i, så gik det.

Lånte min søsters gode spejlrefleks kamera, kagen var grøn(mest som det nederste billede), men havde ikke lagt mærke til at billederne fik et ekstra grønt skær pga. en underlig indstilling Sild havde brugt. Nu jeg ser det igen ser det lidt vildt ud, men tænkte bare at den fangede farven meget godt! Grøn ja, men her lidt overeksponeret.

tirsdag den 6. december 2011

Food goodness

Purple goodness til forret



Purple beauty


Jeg tror rødbede er min yndlingsfarve!


Sidste uges menu, hvor forretten var rødbedesuppe med persille, peberrod og underligt nok ris flødeskum (whaaat a combi ).

Men det var særdeles godt sammen! Mh den rødbedesuppe overraskede mig SÅ positivt, sikke en smuk success.. Både flødeskummen, persillen og peberroden var lækker topping. Flødeskummen kan faktisk spises på alt! "Det er den nye ketchup" - citat Stiine :D Og nææh vi er ikke klamme. aldrig.


Hovedretten:


Vegetardeller af belugalinser (sorte), rødbedepesto og kelpnudler.

Kelpnudler indeholder så at sige ingen kalorier har jeg hørt. De har en spøjs konsistens, som man måske lige skal vende sig til. Men jeg synes de minder lidt om glasnudler. Pestoen syntes min mutsi hvert fald godt om. Den var mild og lavet på bl.a. en bagt rødbede. Dellerne blev rigtig pæne - cadeau til dig Stiine! Mh ligeledes lækre dagen efter!

Ingefær shot

Hey Stiine. Dorthe og jeg har de sidste par uger gjort følgende: Blendet ingefær og vand, og siet pulpen fra. Denne friske drik kan holde sig på køl i op til en uge. Brug den i juice, smoothies eller skyl et rent ingefær shot ned.