fredag den 13. juli 2012

Chokoladekage med rødbede

Har også nydt godt af at befinde mig i Svendborg igen, i et hjem med en ovn! Hvor er det rart at kunne bage. Har længe ville afprøve denne vilde chokoladekage med rødbeder fra Green Kitchen Stories, så det blev på denne feriefredag. Jeg har modificeret opskriften efter køkkenskabets indhold, og efter min allergi.

Ingredienser:
100 g olivenolie (brugte kun 90, evt. kokos næste gang)
125 ml agavesirup (brugte kun 100 ml)
50 g mørk chokolade (70%) (jeg brugte 50 g kakaopulver, Valhrona)
250 g rå ræven rødbede
3 æg
375 ml spelt mel
2 tsk bagepulver
5 spsk kakaopulver (undlod jeg)
1 knsp salt
Lidt kokosmel

Ellers samme fremgangsmåde som opskriften. Kagen fik dog 30 minutter istedet for 25, derfor er den heller ikke så fugtig som hos GKS. Dog god konsistens. Men resultatet er faktisk blevet godt, selvom kagen ikke er direkte sød. Den bliver ikke rigtig vammel for mig i hvert fald... Og så kan det som bekendt være svært at stoppe. Så måske jeg kunne finde på at bruge 125 ml næste gang! Jeg synes godt jeg kan smage et lille hint af rødbede, men det virker. De andre spiste kagen med jordbær og vanillecreme. Jeg tænker måske lidt på coconut whip cream? Billede fra GreenKitchenStories:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar