Da Wicki var på besøg fandt jeg på denne lækre jordbær-kiwi is, som jeg frøs i en tupperware, hvilket også virker ganske fint. Dog måtte den tø op i 45-60 minutter da den havde været på frost natten over. Nu har jeg lavet dem som ispinde! Så gør det ikke noget at de er bundfrosne!
Ingredienser, til 2-3 portioner/stk
- 1,5 dl rå cashewnødder, lagt i blød i 1,5 dl vand i 4 timer (gør nødderne lettere at nedbryde, samtidig bliver det lettere at opnå god konsistens)
- 4 dadler + 1/2 dl vand
- 2 dl frosne jordbær (8 stk)
- 1/2 tsk vaniljepulver
- 3 spsk små dehydrerede kiwistykker, eller anden tørret frugt (evt. frisk kiwi?)
Fremgangsmåde:
- Blend nødder og udblødningsvand i en food processor til en grynet masse, hæld i en skål
- Blend dadler og vand til en grov pasta, tilsæt nødder og blend igen
- Blend med let optøede jordbær og vaniljepulver til en blød creme
- Vend cremen med kiwi, og fyld i en tupperware eller på isforme
- Frys 4-5 timer i en tupperware, eller ispindene over natten. Alternativt kan du bruge din ismaskine, hvis du er så heldig at have sådan en - og du er så heldig også at have en fryser der er høj nok til at den kan være deri...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar